21. jun 2017

NYE LEDERE FOR TEENAGEARBEJDET I KIRKEN I KULTURCENTERET

De sidste 3 år har Samuel Frimand-Meier været ansat i Kirken i Kulturcenteret med fokus på teenagerne. Han har gjort en kæmpe indsats igennem hans ledelse, hans varme personlighed og brændende hjerte for Jesus og teenagere.

Vi har været utrolig taknemmelige for at have Samuel på holdet og han vil uden tvivl blive savnet! Samuel stopper som leder for teenagearbejdet PT for at fokusere på færdiggørelsen af sit studie i statskundskab.

Til august overtager Frederik Højgaard stafetten. Han kommer ikke til at gøre det alene, da Elisabeth Kaas vil være en stærk partner i dette. Det er to fantastiske mennesker og ledere, som vi er meget begejstrede og taknemlige for at kunne byde velkommen til vores kirke. De kommer til at træde ind som ledere for teenagearbejdet og sammen med PT's arbejdsgruppe vil de videreudvikle PT og række ud til teenagerne i byen.

Frederik har i løbet af de sidste 3 år været i Mariager, hvor han blandt andet var ansat som ungmedarbejder på Mariager Efterskole, og sideløbende studerede teologi og lederskab på Mariager Højskole. Han har endvidere været engageret i Mariagerfjord Frikirke som leder i ungdomsarbejdet og leder af teenagearbejdet.

Elisabeth har også været ungmedarbejder på Mariager Efterskole i 2 år og også elev på Mariager Højskole. Derudover har hun været engageret i Mariagerfjord Frikirke og er daglig leder for den årlige teenagelejr GAF.

De er passionerede for at udvikle ledere, at møde den enkelte teenager med kærlighed og se dem lykkedes, og at flere teenagere må opleve Jesus. Derudover synes de, at det er spændende at få lov til at bygge kirke midt på Nørrebro.

Tag godt imod dem. Vi i lederskabet er fyldt med taknemlighed.

 

image
image