POXUnited

et inkluderende og meningsfyldte fællesskab for unge (16-30 årige) i hele København - en kirke for dig!


POX live

POX live indeholder tre elementer: spisning, gudstjeneste og café. Her vil du opleve fællesskab med Gud og andre unge.

Kl. 18:30 åbner cafeen op og sælger lækker aftensmad til studievenlige priser 

Kl. 19:30 starter gudstjenesten, som er arrangeret og udført præcis som unge ønsker det. Masser af fed musik – lovsang - som udtrykker vores tanker og bønner til Gud samt en overordentlig mængde inspiration, leveret provokerende og relevant igennem indslag som taler eller video. 

Efter gudstjenesten åbner cafeen igen op og sætter rammen for en hyggelig fredag aften med fx live musik eller DJ. Menukortet byer på diverse kolde og varme drikke samt lækre snacks som kager og nachos mv.   

#poxunitedlive

 

POX social

Hver søndag efter gudstjenesten er der mad og hyggeligt fællesskab på programmet for alle unge - afhængig af årstiden er vi i kirken eller følges til et sted i byen - park, strand eller andet. Med andre ord, så er POX SOCIAL tilbuddet om godt selskab, hvad end du er til beach-party, skøjtetur, brætspil, sport eller hygge.

Maden sælges til studievenlige priser.  

#poxunitedsocial

 

POX groups

Fællesskab i mindre grupper, som ugentligt mødes og deler liv og tro. En gruppeaften afholdes oftest hos en vært fra hver gruppe, som åbner sit hjem og inviterer til hygge og kaffe, bøn samt et oplæg der leder til en god snak. Grupperne er åbne fællesskaber - og glæder sig til at byde dig velkommen. 

 

POX volunteer 

Udover gruppe, live gudstjeneste, søndags gudstjeneste og social - så er der også rig mulighed for at blive involveret med dine evner og gaver i POX eller kirken. Måske er du god til small talk, musikalsk, kreativ, praktisk, struktureret, god til at lave fester, god til underholdning, leder, bager eller bogholder-typen - alle kan være med på holdet af frivillige.

Vi har fx Velkomst-teamet: som byder velkommen og hilser i foyeren hver søndag før og efter gudstjenesten. Café-teamet: som pynter op, laver café latte og servicerer om fredagen til live. Praktisk-team: som stiller op, flytter rundt, dekorerer og pakker ned. Social-teamet: som laver fester, events, sikrer at der er mad om søndagen samt laver spontane tiltag. Lovsangs-teamet: der leverer lækker sang og musik på søndage og til live. Alt i alt er der et væld af muligheder for at være med.. Skulle du brænde for børn, teenagere, socialt arbejde blandt udsatte mennesker i KBH, asyl, kvinde-café eller community kitchen - så sig endelig til! #minkirke 

 

 


hold dig opdateret og se mere på:

www.facebook.com/poxunited

Instagram: poxunited 

image