LIVSGRUPPER

Opdag troen og voks i livet gennem en livsgruppe

Vi mennesker har brug for hinanden, hvis vi skal leve livet fuldt ud. Alene bliver både vores liv og tro begrænset og måske ligefrem tomt. Derfor inviterer vi dig til at blive en del af en livsgruppe.

En livsgruppe er 5-10 mænd eller kvinder, som mødes hver uge. Over en kop kaffe bliver der talt om livet, diskuteret et oplæg, delt tro og tvivl, glæder og sorger og givet plads til at Gud kan få lov til at tale til den enkelte.

Over en periode på et halvt års tid, kan en proces sammen med andre mennesker i en livsgruppe, gøre mere ved ens liv og tro, end 10 år alene.

Livsgrupperne er typisk delt op efter køn, da vores erfaring er, at det giver det bedste udgangspunkt for en åben og ærlig snak. De findes udover hele Storkøbenhavn på alle ugens hverdage. Livsgrupper er for alle mennesker, uanset om du er en erfaren kristen eller en nybegynder eller slet ikke er begyndt endnu.

Benyt konktaktformularen,  hvis du gerne vil med i en livsgruppe. Du kan altid skrive til os på reception@kulturcenter.dk eller ringe på 35310010